4 af dykkerklubbens medlemmer, Tove, Mikkel, Marlene og Jørn var i påsken på dykkerferie i dykkerparadiset, Bonaire.
Bonaire er en Hollandsk Ø i det sydlige Caribien og er på størrelse med Lolland. Hele vestkysten er et langt koralrev og med over 60 dyk-lokationer, er der er rig mulighed for at få sine lyster for dykker-eventyre styret. De fleste lokationer kan nås med båd eller fra strand.
Vi boede hos dykkercentret Buddydive, som har deres eget husrev. Buddydive har et super smart setup, hvor der følger en pickup med og “drive-in”, hvor lufttanke kan byttes på et øjeblik. Vil man hellere båddyk, så er der masser af muligheder for dette. Vi benyttede os af begge muligheder og havde typisk 3 dyk om dagen.
Med pick-up’en kunne vi køre til de dykker-lokationer vi ønskede.
Temperaturen var ca. 27 grader døgnet rundt – både over og under vandet.
Det var en fantastisk ferie med vragdyk, natdyk og masser af revdyk fra strand og båd.
Flere fotos kan ses i fotoalbummet.